Jordegern.dk - dit online jordegerneforum
..:: Menu ::..
Navigation
- Nyheder
- Om Jordegernet
- Forum
- Galleri
- Guides
- Chat
- Links
- Kontakt
Besøg vores...
Kom forbi vores forum! En vidensbank uden lige!
Login
> Registrer <
Brugerlogin
Brugernavn:
Kodeord:
Gem login:

Glemt kodeord?
..:: Chart ::..

En lille opdatering fra jordegern-teamet
Nyhed af: Yocal - (05-08-2011 11:56:15)
Som nogen måske har set var vi lige offline en 15 minutters tid her tidligere - det var udelukkende fordi vi lige skulle have opdateret forummet så det bliver ved med at køre godt, og vi slipper for spam herinde

Desuden burde du nu få e-mails fra "Jordegern.dk <info@jordegern.dk>" og ikke bare "webmaster" når du modtager notifikationer omkring besvarelse af indlæg og lignende. Husk at tilføje den som sikker afsender, hvis du har problemer med at e-mails fra os lander i dit spamfilter.

Vi kører på en god bølge lige nu med massere af besøgende, og tusinde tak til alle der er med til at gøre forummet et godt sted at være med gode spørgsmål og gode svar.

Efterårsrengøring i forummet
Nyhed af: Yocal - (09-11-2010 11:46:29)
Efter et par uger med et forum der har ligget underdrejet har vi endelig fået det op igen. Vi har opdateret det med den nyeste version så vi gerne skulle slippe for spam-oprettelser og -indlæg som vi har haft problemer med det seneste stykke tid.

Med næsten 1.000 brugere, og over 10.000 indlæg er vi nok en af de største egern-fora i verden, og det kan vi godt være stolte af. I er allesammen med til at gøre jordegern.dk til en uudtømmelig informationskilde, og det skal i have mange tak for.

Vi håber at vi vil se dig tilbage på forummet hvor du kan rådgive og blive rådgivet. Udødeliggør dine erfaringer online, så andre kan drage nytte af dem.

Jordegern.dk er tilbage på banen igen!
Nyhed af: Yocal - (26-02-2008 22:25:19)
Så er jordegern.dk endelig tilbage efter nogle uger hvor vores server mest af alt har lignet en kage der har bagt for længe i ovnen. Vi mistede de sidste dages data, men havde heldigvis taget backup af både websitet og databasen blot et par dage før at serveren gik ned. Vi beklager at nogle af jer forgæves har måtte besøge jordegern.dk og ikke mødes af andet end en grim fejl - men det skulle meget gerne være overstået nu!

Så tilbage på jeres pladser og indtag forummet igen!

Ny guide på banen!
Nyhed af: Yocal - (29-07-2007 17:15:33)
Så er der blevet skrevet endnu en lækker bur-guide. Denne gang er det Minimee fra dyreplageri.info og jordegern.dks forum som har været så heldig at få et bur i gave af sine forældre - vel at mærke et hjemmelavet bur. Og det er STORT! Kig ind under 'Guides' i menuen til venstre for at se hvordan det er blevet bygget, og for at beundre det færdige resultat. Det er der ikke meget der står mål med!

Der er lige før min bil kan stå i det bur...

Galleri med nemmere links!
Nyhed af: Yocal - (25-07-2007 22:35:31)
Det har længe været på tale, at måden man linkede til billeder fra ens galleri var problematisk. Man kunne ikke vise sit billede frem på galleriet - og skulle man lave et link til det, gik linket ofte "i stykker", og ikke virkede. Det har vi her til aften ændret en smule, så istedet for at skrive et mærkeligt og forvirrende link som i sidste ende risikerer slet ikke at fungere, kan du nøjes med eksempelvis:

- http://www.jordegern.dk/galleri/1.jpg

Gå ind på dit galleri og find et billede. Du vil kunne se hvilket "nemt link" du skal bruge for at vise andre billedet, eller for at lægge det på forummet. Nu er der ingen undskyldning længere! Så skynd dig at få taget nogle billeder, upload dem til galleriet, og lad os allesammen se dem!

Sikke det går!
Nyhed af: Yocal - (06-06-2007 11:25:34)
Så rundede vi 6.000 indlæg på forummet, og både antallet af indlæg og besøgende tager til dag for dag. Det er bare rigtig godt at se! Efter Line er kommet på som moderator, og vi har fået indført VIP-koden i oprettelsesproceduren er mængden af spam og andre trælse ting på forummet også nået et næsten nulpunkt!

De sidste år har tonen på forummet også ændret sig en del, og det er nu nået til et punkt hvor jeg synes vi kan være stolte af at have en pæn omgangstone. Jeg har fået skønne tilbagemeldinger fra både nye som gamle medlemmer der siger at de føler sig hjemme og velkomne på jordegern.dk - og det synes jeg alle vi kan takke hinanden for.

Vi fyrede vores første fotokonkurrence af for en lille måned siden, og vinderen blev Line. Hun modtog som præmie en masse guf til de små derhjemme, og jeg håber de har guflet det i sig! Der vil komme flere fremover, og husk at jo mere i deltager aktivt, desto flere vil der være - for jo sjovere er det at afholde dem

Ny hjælpe-admin og oprydning i forummet!
Nyhed af: Yocal - (09-03-2007 12:34:49)
Det sidste stykke tid er vi blevet overfaldet af spambots her på jordegern.dk - og det har gjort at vores forum er blevet enormt træls at bruge. Jeg fik et godt råd til en lille twist i oprettelsesproceduren jeg kunne implementere der kunne tage størstedelen af disse irriterende indlæg - og det er nu gjort!

Til at hjælpe mig med at få ryddet op og vedligeholde forummet har jeg fået Line som assistent - i kender hende nok allesammen fra forummet! Line har været medlem siden 30. April, 2004 - og må siges at være en af de trofaste af slagsen! Med lige knapt 1.000 indlæg er Line faktisk vores mest aktive medlem! Hun er blevet gjort til hjælpe-administrator som i samarbejde med mig skal sørge for at holde forummet så rent for spam og falske oprettelser som muligt. Tag godt imod hende - jeg er sikker på hun vil gøre et fantastisk stykke arbejde!

Endnu en ny guide på jordegern.dk
Nyhed af: Yocal - (08-10-2006 12:59:23)
Det tog noget tid før der kom gang i guide-skriveriet! Men nu landede den her - en guide skrevet af Jenny Vej, som sammen med hendes kæreste har lavet et gammelt karlekammerskab om til et udsøgt jordegernebur med gode aktiviteter til den lille.

Du kan læse den spændende guide under "Guides" som du finder i menuen til venstre!

Skulle du selv have lyst til at skrive en guide over noget som har med jordegern at gøre, en fødekasse, en fix hjemmelavet madskål, et smart bur - så kontakt mig gerne. Send mig en besked via forummet eller på jordegern@60696867.dk, så får vi den lagt online så alle kan drage nytte af den!

Indlæg nr. 4.000!
Nyhed af: Yocal - (12-07-2006 18:18:15)
Så rundede vi indlæg nummer 4.000 her på jordegern.dk! Jeg vil bare sige tak for alle de besøgende som der har været her igennem tiden, og til dem som aktivt hjælper og søger hjælp på jordegern.dks forum! Det er rart at det man laver bliver brugt.

Som en lille spicy nyhed kan jeg indrømme at der er STORE planer for jordegern.dks fremtid - det kommer til at tage tid, men det er værd at vente på. Så spænd jordnødderne og hank op i vandflasken - Jordegern.dk går en spændende tid i møde!

Dette var indlæg nr. 4.000

Sommerrengøring
Nyhed af: Yocal - (11-06-2006 00:51:48)
Nu kom turen til en god rengøring i brugerne og forummet generelt. Vi nærmer os 4.000 indlæg, men medlemslisten var tilsøbet af auto-registrerede bruger, så noget måtte gøres. Jeg har brugt aftenen på at slette ialt 188 brugere, opgradere forummet, genoprette nogle posts som var blevet slettet af tidligere hacker angreb samt sat visuel identificering på når man registere sig på forummet.

Jeg håber at alle disse anstrengelser gør at vi kan få mere ro til at lave det vi allesammen er her for, nemlig at snakke om vores dejlige små venner Vi her på Jordegern.dk ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer!

Indlæg nummer 3000!
Nyhed af: Yocal - (31-07-2005 11:28:18)
Så er det endnu blevet tid til en milepæl! Wow, gennem tiden har der nu været præcis 3000 indlæg på jordegerne-forummet. Det blev en større success end jeg nogensinde havde forestillet mig!

Der skal lyde en stor tak til de personer som sidder herinde hver dag og er klar til at svare på spørgsmål om om alt mellem himmel og jord-egern! Vi har gennem tiden fået rigtig mange medlemmer, og kan nu tælle 163 navne på medlemslisten. Desværre har vi også mistet medlemmer, og nogen for altid. Gerard, en flittig bruger af forummet, sov stille ind nogle måneder tilbage. Vores tanker går til dig og din familie; må alt være vel!

Hold arbejdet vedlige - bliv ved med at krænge dine spørgsmål ud på siden, og lad dem der synes de har noget fornuftigt at sige - svare på dem. Det er dig som bruger, der holder siden igang - rigtig godt arbejde!!

Nyt form: Regnbuebroen!
Nyhed af: Yocal - (23-11-2004 21:39:25)
Livet kommer, og livet går. Når det sidstnævnte sker, brænder man tit inde med en masse tanker, og får svært ved at komme ud med dem. Det nye forum, Regnbuebroen, er et sted hvor du kan komme med de ting der bliver ved med at komme igen og igen - og snakke om hvad du har brug for for at komme videre.

Ser du en ny besked på Regnbuebroen, så skynd dig ind og se hvad der er sket, og giv et skulderklap, knus eller kram med på vejen. Folk har brug for det.

Ny guide på jordegern.dk
Nyhed af: Yocal - (18-10-2004 20:13:02)
Så er der kommet endnu en guide op på hjemmesiden. Denne gang drejer det sig om jordegern og hamsterbolde. Denne gang indeholder guiden endda en video! Så skynd dig ind under guides, og giv dit jordegern en mulighed for at komme ud og røre sig - selvom du har andre kæledyr der måske nok hellere vil sætte tænderne i dit jordegern, end at se på det og lade det være i fred!

Jordegern.dk defaced!
Nyhed af: Yocal - (26-09-2004 20:58:45)
Så gik det også ud over os. En gut fra Kina fandt en sikkerhedsbrist på vores server og defacede alle hjemmesiderne der lå på den - og det var ikke så lidt! Til dem der ikke ved hvad en defacing er, betyder det at hjemmesidens indexfil overskrives med hackerens egen - men resten af sidens data bibeholdes. Derfor var vores side hurtigt oppe at køre igen, med både forum og infodel.

Hvorvidt defacing er grusomt eller ej - så er det en rimelig human måde at gøre opmærksom på at der er en sikkerhedsbrist på serveren, så en eventuel ondsindet hacker ikke kan komme til at slette alt - rub og stub! Så et tak skal der lyde til Kina - men en anden gang, så send lige en email istedet

Raceoversigt fornyet - og omdøbt!
Nyhed af: Yocal - (13-09-2004 12:36:09)
Endnu en fornyelse har nået jordegern.dk! Og så på en mandag?! Denne gang drejer det sig om raceoversigten som Hans Nissen, fra baddog.dk, har gjort opmærksom på var mangelfuld - ja, faktisk helt forkert Tak skal du have! Den er nu blevet rettet til efter de anvisninger han gav på vores forum, og det lader til at vi er up to date hvad angår de forskellige arter. Arter - ikke racer - som han ligeledes gjorde opmærksom på. Derfor hedder det nu: Artsoversigt!

Hvis der er nogen der ligger inde med informationer eller billeder af de jordegern som findes på listen, så må de meget gerne sende en email med dem, da der mangler informationer, og ikke mindst billeder, på en del af arterne.