Pasning

Hjemtransport og tilvænning

Når du har købt og betalt dit nye kæledyr, får du det højst sansynligt udleveret i en lille papæske. Hvis du blot skal køre 5-10 minutter før end du er hjemme, kan det være acceptabelt nok. Har du derimod en større hjemrejse, er det en god ide – specielt af hensyn til dyret – at bruge en transportkasse. Jordegernet kan i nogen tilfælde få gnavet sig ud af den lille papkasse, og derved slippe løs enten i bilen – eller endnu værre – i bussen.

Du bør have det nye bur helt klart når du kommer hjem med dit nye kæledyr. Hvis du har fået jordegernet i en papkasse, kan du sætte papkassen ind i buret og lukke op for den. Lad selv jordegernet kravle ud og undersøge sit nye hjem. Hvis transportkassen ikke er så stor, kan du gøre det samme med den. Ellers – stil transportkassen oppe imod buret åbning på en måde, så jordegernet ikke kan slippe ud – og lad igen jordegernet selv kravle ud af buret, og ind i dets nye hjem. Om natten, når jordegernet sover, kan du så fjerne papæsken eller transportburet.

Har du anskaffet dig en unge, vil du med det samme kunne se om dit nyerhvervede dyr enten er tillidsfuldt eller sky. Jordegerne unger er nemlig meget lidt ængstelige, og man kan uden videre tage dem op i hånden. Sky jordgern, derimod, vil spæne ind i deres redekasse og blive et stykke tid – indtil de igen tør kigge frem. Er dit egern tillidsfuldt, vil du også finde, at det er interesseret i sit nye hjem – og går på opdagelse med halen viftende glad efter sig. Inden længe, skulle jordegernet gerne begynde at tage for sig af foderet du har stillet frem, og lede efter et lille forrådskammer. Jordgernet orienterer sig primært ved hjælp af lugtesansen, selvom dens høre- og synssanser også er veludviklede.

Sådan holder du dit jordegern

Allerede dagen efter du er kommet hjem med dit nye kæledyr kan du begynde at gøre dig fortrolig med det. Hånden, og lidt nødder er de eneste redskaber du skal bruge i forbindelse med tæmningen. Jordegernet skal kunne sidde på din ene hånd, mens du giver den godbidder med den anden, mens det ikke på nogen måder viser frygt for dine hænder. Det er derfor vigtigt, at man helt fra starten ved, hvordan man skal håndtere jordgernet uden det kommer til skade eller føler det ubehageligt.

Jordegernet, som så mange andre dyr, bryder sig ikke om at blive holdt fast om – i så fald kan man kun gøre det ved helt tamme dyr. Hvis dyret bliver bange, fordi man klemmer for hårdt, kan det finde på at bide i forsvar. Man skal dog være opmærksom på at det slet ikke er nødvendigt at holde fast om dyret, overhovedet. Et jordegern har en enormt god evne til altid at holde fast – og aldrig at falde ned – så man behøves sjældent være bange for at tabe det.

Man bør på ethvert tidspunkt ungå alt for hurtige og impulsive bevægelser når man håndterer jordegernet. Ungerne flygter som regel ikke når man prøver at tage dem op; og een ting som man ikke må glemme er, at man aldrig må tage fat i jordegernets hale! Huden på den buskede hale er meget tynd, og sidder løst over halesøjlen. Den brister meget let, hvis man kommer til at tage for hårdt fat i den. Hvis dyret går i panik og vil prøve at stikke af, kan man risikere pludselig at stå med halen i hånden, og dyret løber videre med en nøgen halesøjle. Det er enormt synd for dyret – det skal nok klare sig, men halesøjlen tørrer ind og vil enten falde, eller blive bidt af. Det er ikke på nogen måde livstruende for dyret, men for det første skæmmer det udseenet meget, og derudover bruger jordegernet halen som et vigtigt styre- og balanceorgan når det springer og klatrer.

Har man fået fat i et sky jordegern, skal man vente et stykke tid før man begynder på at tage det op i hånden. Det vil ikke virke positivt på dyret, men blot gøre det endnu mere bange for din hånd. Dette ses specielt på dyr der er indfanget i naturen. Der sidder angsten instinktivt i dyret. Det kræver stor tålmodighed at lære dyret ikke at være bange for at blive taget op – men det kan sagtens læres.

Er jordegernet sluppet ud af sit bur bør du ikke jagte det. Sæt lidt mad ind i buret, og lad det kravle ind selv, når den har fået nok af den nye legeplads. Det skal være nemt for jordegernet at komme ind i sit bur selv – så du kan eventuelt vælge at sætte en gren op til indgangen af buret for at hjælpe jordegernet med at komme hjem. Du kan eventuelt ligge noget lokkemad ud, så du fremskønner hjemvendelsen. Dryp lidt frugtsaft eller marmelade på grenen og op mod buret; så skal du straks se dit jordegern komme hjem. Det er også en god ide at gøre det, hvis jordegernet ikke er vant til at løbe rundt i det lokale den har forvildet sig ud i. Er dit jordegern tamt, vil du erfare at du blot kan lokke det til dig, enten med en velkendt lyd – eller en nød. Så kan du blot tage det op, og sætte det ind i buret.

Tæmning af jordegernunge

Dit jordegern er først rigtig tamt og tillidsfuldt når du kan tage det op i hånden, uden det stritter imod. Der findes eksempler på at jordegern har været så tamme at de har kunne løbe frit rundt i haven sammen med ejeren, været med i lommen og på skulderen mens man var afsted på indkøb og ellers opført sig præcis som en tamrotte.

Det er nemt at tæmme unger som er under 30 dage gamle. De er i den alder hvor de stadig ville foretrække at die hos moderen, og ikke indtager fast føde. Ved at føde det lille jordegern selv, kan man opnå nogle helt specielle bånd mellem dyr og menneske. Jordegernet vil i starten nok være lidt forvirret over den nye måde at skulle indtage føde på, men vil til sidst give efter, og drikke af sutteflaske, eller hvad man vælger at bruge. Denne metode tilkommer dog kun opdrætteren, da man på ingen måde må tage ungen fra moderen, før end den er 8 uger gammel. Hvis du er heldig, og på forhånd ved hvor du skal have dit jordegern fra, kan det være opdrætteren giver dig lov til at komme på besøg nogle gange under ungens opvækst, og prøve at fodre det, og håndtere det.

En lille unge sover det meste af tiden. Redekassens er dens primære tilholdssted – selv om dagen. Hvis man virkelig ønsker at udvikle stærke bånd mellem dyret og en selv skal man sørge for at holde det lille dyr i hånden ved hver given lejlighed – eller have det tæt ind til dig, eventuelt i et lille forklæde. Den vænner sig på den måde til din duft, og føler at du overtager moderrollen.

Følger du den guide vil du have dig et tamt jordegern for resten af dit liv. Det kan dog ske, at hvis du forskrækker det, gør det bange eller ligefrem gør det fortræd – mister dyret en del af dens tillid til dig, og den skal bygges op igen. Derfor, vær altid varsom.

Ungdyr helt op til omkring 60 dage lader sig tæmme på denne måde. Grunden er at de unge jordegern ikke helt er kommet ud af deres barndom endnu, og gerne modtager lidt mælk i ny og næ.

Et generelt tæmningstrick er at benytte sig af et kaldesignal – uanset hvilken alder dyret har. Når man vil arbejde med dyret, give det en godbid eller lignende, så kan man kalde det til sig. Man kan også vælge at fløjte på en speciel måde, eller udstøde en speciel lyd. Man kan også benytte sig af sit kaldesignal hvis man eksempelvis er på rundtur i haven og egernet er smuttet op i et træ, for at holde udkig. Når man vil have egernet med ind igen kalder man blot på det, og det bør komme springende med det samme.

Tæmning af et voksent jordegern

Det kan være væsenligt sværere at tæmme et jordegern der er over 6 måneder gammelt. De har allerede udviklet sig til et selvstændigt individ, og man må benytte sig af det gode gamle råd som både virker på mænd og på dyr: ”Kærligheden går gennem maven”. Det er dog vigtigt at skelne mellem og dit jordegern er normalt sky eller ekstremt sky. Det er meget normalt for et jordegern først lige at skulle se sit nye hjem an inden den falder til ro – hvorimod et ekstremt sky jordegern straks lokaliserer redekassen, skynder sig ind – og bliver inde i længere tid.

De almindelige sky jordegern skal have lov til at vænne sig til ens hånd, og dermed også ens karakteristiske lugt. Alle mennesker har en unik duft, som dyret kan bruge til at identificere sig med. Den nemmeste måde at gøre det på er ved at give dyret godbidder som man giver dem med hånden. Det kunne f.eks. være:

  • Melorme
  • Frugtstykker
  • Nøddekerner

Husk også at foderskålen kun skal indeholde kedelige hverdagsting som solsikkefrø og lignende. Det skader heller ikke at lade jordegernet sulte en smule, de første par dage. Så vil den opleve dig som en positiv ting, når du kommer og fodrer den om morgenen – og den vil bide bedre på din lokkemad.

Når den har vænnet sig til at tage imod godbidder fra dig kan du gå et skridt videre. Tag godbiden og hold den op mod gitteret. I det du stikker godbiden ind i buret, så jordegernet kan få fat i det, skal du sige dit kaldesignal. På den måde lærer dyret at forbinde lyden med noget godt som den skal hen til dig for enten at undersøge – eller måske at spise. Et godt råd er at holde fast i godbiden med fingrene – i hvertfald lige indtil jordegernet har gnavet af det et par gange. På den måde er jordegernet tvunget til at være i nærheden af dine hænder, hvis den vil have godbiden. Dette gentages flere gange dagligt indtil du til sidst kan stikke hele din hånd ind i buret og tilbyde jordegernet godbiden.

Man kan være heldig at det sker at jordegernet støtter sig til dine fingre med forporterne mens det spiser af maden du holder. Du kan også avancere lidt, så jordegernet er nødt til at kravle op i din hånd for at få fat i maden. Man skal ikke være bange for at blive bidt for jordegern er født nysgerrige, og når de først har overvundet frygten for hånden går de straks på opdagelsesrejse.

Jordegern er født til at klatre – men da det er de færreste der har en eg eller en ask stående hjemme i stuen kan jordegernet vælge at bruge mennesket som erstatningstræ. Det er også der alle godbidderne sidder. Når ens jordegern først starter med at klatre rundt på en skal man forholde sig helt roligt. Bliv siddende, eller stående, hvor du nu engang er – og vær forsigtig. Jordegern er hurtige og enormt dygtige klatrere, så det går stærkt! Hvor jordegernet var for ét sekund siden, er det næppe mere – og derfor kan man hurtigt komme til at klemme dyret uhensigtsmæssigt.

Tæmning af sky jordegern

Hvis dit jordegern er meget nervøst anlagt kræver det meget stor tålmodighed – og ikke mindst udholdenhed – når du skal gøre dit jordegern tamt. Ligesom voksne jordegern er metoden sult og belønning – den er blot mere langvarig. Et trick kan være at fjerne redekassen fra buret og på den måde tvinge dyret til at være ude i det fri mens man arbejder med det. Jordegernet er højst sansynligt så smart at den bygger sig en lille rede i det lukkede hjørne af buret, men den kan ikke flygte fra aktiviteterne omkring den.

Tilbyd jordegernet godbidder med en forsigtig og rolig hånd – den skal nok komme til sidst når sulten trænger sig på. Du skal naturligvis passe på ikke at pine dyret. Den skal altid have vand at drikke, men man må gerne spare på foderet. Den har måske allerede opbygget et lille forråd som den kan tage af – og desuden kan jordegern klare sig i flere dage uden mad i naturen.

Så snart dit jordegern tager den første bid af den godbid du tilbyder den har du vundet slaget. Nu er det bare gentagende øvelser så det til sidst føles naturligt for jordegernet at spise af din hånd. Resten af tæmningen kan foregå på præcis samme måde som med normale voksne jordegern – vær dog hele tiden opmærksom på ikke at gøre jordegernet forskrækket eller gå for hurtigt frem.

Det kan tage dage, endda uger, før end det lykkedes at få jordegernet til at spise af hånden, men fortvivl ikke. Det er meget sjældent at man ser et jordegern som ikke kan tæmmes. Det kan ske, hvis dyret førhen har været mishandlet, eller måske har en eller anden form for sindsyge, det slet ikke kan knytte sig til mennesket.

Hvis det er helt håbløst, og man ikke høre til den gruppe mennesker der kan acceptere dyret i den tilstand det nu er, kan man forsøge at få dyret anbragt et sted hvor det kan få lov til at leve på sin egen vis. Det kunne enten være en dyrehandler, en opdrætter – eller en zoologisk have. Man skal dog huske at man under ingen omstændigheder må sætte jordegernet ud i det fri!

Frit løb, ude og inde

Forskellen på at have jordegernet indendørs eller udendørs er, at man har meget større mulighed for at have nærkontakt med det, hvis det står inde. Går jordegernene i et havebur udvikler de i løbet af meget kort tid en naturlig dag- og natrytme – og lever præcis som de ville have gjort i naturen.

Når du føler at du kan stole nok på dit dyr, til at slippe det løs – ude som inde – bør du på forhånd have indlært et kaldesignal. Det kan du gøre med belønning med godbidder og lignende – præcis som du ville have gjort med en hund. Det er enormt praktisk med et kaldesignal når du slipper dyret løs enten i haven, eller på et værelse, da det bliver nemt at kalde til sig.

Jordegernet sætter stor pris på at komme ud og løbe engang imellem – gerne flere gange dagligt. Når det først er blevet tamt, kan du rolig slippe det løs indendørs – hvorimod du skal kende dit dyr fuldt ud, før end du tager det med udenfor. Jordegernet vil altid vende tilbage til sit bo for at spise og sove – og det er meget sjældent man kommer ud for at man skal ud og fange det. Den største risiko ved at lade et jordegern løbe frit udenfor er rovdyr. Da jordegern er byttedyr har de mange fjender og det er ikke kun katte, som har interesse for mindre gnavere. Visse fugle, f.eks. skader og krager, kan finde på at jagte små dyr i grupper. Hvorhvidt de gør egentlig skade på dyret kan variere, men det er desto ikke mindre ubehageligt for jordegernet. Vær opmærksom på hvilke dyr der er i området og trafikken hvis du bor i et område med mange mennesker.

Det eneste problem man reelt kan komme ud for, når man lader sit tamme kæledyr løbe løst er, at det følger dig overalt. Når de først er blevet tamme, bliver du deres bedste ven – og de holder sig til dig. Vil du have dyret tilbage i buret før end det selv er klar til det, kan du kalde på det, og lokke den ind i buret med en godbid, eller tage det op i hænderne. Husk at holde dyret løst, så du ikke skader det ellers kan du risikere at den bider.

Den første som holdte et asiatisk jordegern som kæledyr var højst sansynligt Wolfgang Luther. Han skrev i etologisk tidsskrift:

Ved frit løb i haven løb dyret aldrig langt væk, og holdt sig gerne i nærheden af os. En gang blev det glemt uden for sit bur. Da jeg gik en sidste tur gennem haven om aftenen, hvor det var helt mørkt, kom det løbende mig i møde, øjensynligt for at få hjælp. Det klatrede op på min arm og ville bæres hjem. Eftersom vores have er omgivet af skov, og der er mange smuthuller, kunne dyret så let som ingenting have gjort sig selvstændig, især da det på dette sene tidspunkt burde have sovet for længst.

Selvom det skulle ske at dit jordegern skulle slippe ud, og det endnu ikke er tæmmet helt – så fortvivl ikke. Selv mindre tillidsfulde jordegern vender tilbage til deres bo når de bliver sultne. Sørg for at jordegernet har mulighed for at kravle ind i sit bur, og læg eventuelt et par lækre nødder ud. Selvom det er sjovt at være i den fri natur er det stadig mere attraktivt at vende tilbage til den evige kilde af mad – nemlig dig!

Aktivitet og leg

I dagligdagen behøver man som hovedregel ikke at opsøge sit jordegern. Det skal nok opsøge dig! Jordegern er meget nysgerrige af natur, så deres trang til at undersøge og udforske gør dem meget kontaktsøgende.

Igen, citeres Wolfgang Luther:

“…havde jeg det indtryk, at det betragtede mennesket som en medskabning i dets verden, anderkendte det som en fælle. Det interesserede sig for alt, man tog i hånden; ved at pirke til det med en sammenfoldet avis kunne man let bringe det i raseri.”

Kort fortalt skal jordegernet nok komme til dig, når det vil lege – for jordegern leger nemlig. Det er sjældent at man hos små pattedyr finder en ægte trang til leg, som vi kender det fra hvalpe og killinger. Leg hos unger er en måde at indøve reaktioner på, som senere kan bruges ved jagt eller flugt. Jordegernet er et af de få små pattedyr som leger – og det, uden at have et egentlig formål. De kan lege fangeleg med hånden, altså puffe til hånden med snuden, hvorefter de piler afsted, fordi de vil have at hånden skal fange dem. Det er en meget direkte opfording til leg, som man ofte oplever hos jordegernene.

Farer ved frit løb

Buret er designet til at jordegernet skal føle sig trygt; der er ingen smækkende døre og ingen mennesker der går rundt inde i buret. Derimod er der mange farer der kan lure når de løber frit rundt i huset.

I den frie natur er der ikke de store forhindringer som jordegernet ikke kan klare. De meget ru og varierende overflader, så som jord, træ og sten giver et godt fæste for jordegernet – og selvom grebet skulle smutte vil jordbunden normalt tage af for de værste stød.

Ser man på de moderne møbler er mange af dem lavet af laminat. Det giver mange glatte overflader – men da jordegernet bruger pote-balderne til at træde på, vil det ikke glide. Det kan dog ske at jordegernet tror at det kan fæste på en lodret flade, men mister grebet. Det sker dog sjældent, da jordegernet er enormt beregnende – og en virkelig god klatrer.

Det er straks farligere for jordegernet hvis dets menneske ikke er yderst påpasseligt. Eftersom jordegernet konstant følger i hælene på én, kan man hurtigt komme til at lave en uagtsom bevægelse, og på den måde komme til at skade dyret.

Derfor, når du holder dit jordegern frit i boligen, hav altid et øje på det. Det kan hurtigt komme ud for ulykker, så vær opmærksom på hvad det foretager sig, og hvor er det. Sørg for at lukke dørene til rum, den ikke skal færdes i (f.eks. køkken og toilet) og at tjekke rummene for huller eller andre små steder, som den kunne gemme sig i. Jordegern kan blive meget smalle: de kan mase sig igennem en åbning på blot 2 cm! Dette har flere ejere måtte erfare idet deres jordegern pludselig kom under gulvet, da den havde fundet et hul til under brædderne. De er pokkers nysgerrige og laver gerne ballade: de graver i planter, bider i planteblade (eller andet der kan være spiseligt), drikker af ens glas med vand eller juice og gemmer mad de mærkeligste steder. Derfor skal man altid være på vagt, når egernet er uden for buret. Du kan aldrig gætte dig til hvad den gør som det næste!

Rengøring og pleje

Vand og mad skal skiftes dagligt, og bunddækket skal skiftes mindst en gang om ugen. Er det et barn, som har ansvaret for dyret, er det en god ide at aftale en fast dag hvor man går buret efter. Samtidig med man skifter bunddækket er det en god ide at vaske skålene grundigt. Husk dog, at der ikke må bruges sæbe, men udelukket varmt vand. Sæberesterne kan gøre dyret sygt, og generelt bryder jordegernet sig ikke om de fremmede lugte som sæben medfører. Hvis du skal gøre den helt ren kan man med fordel koge vand og skolde skålene.

Jordegernet lugter ikke ubehageligt, som man kender det fra eksempelvis husmus. Dog kan man straks lugte det hvis ekskrementerne ligger i flere dage og ulmer i buret. Jordegernet føler sig ikke hjemme i en svinesti, så derfor bør man være meget opmærksom på hygiejnen i buret. Derfor – rens hellere buret en gang for meget end en gang for lidt. Hvis et bestemt hjørne bruges som toilet kan man med fordel købe et hjørnetoilet i gnaverafdelingen hos sin dyrehandler og stille den i hjørnet. Så snart jordegernet har affundet sig med det nye hjørne kan du skifte det oftere og nemmere end hvis hele bundlaget skal skiftes.

Redekassen behøver man ikke gøre så meget ved. Den sørger jordegernet selv for at holde ren. Dog kan man, hvis redematrialet begynder at lugte, skifte det, og lægge noget nyt ind i bunden til jordegernet, så det kan fore sin redekasse igen. Jordegernet føler sig tryg når den bliver omgivet af sine egne dufte, og derfor vil den, hver gang man har tømt redekassen, skulle genskabe sin egen duft inden den føler sig helt hjemme igen. Lad være med at checke kassen for ofte, da redekassen er jordegernets soveværelse – den vil gerne kunne være for sig selv derinde. Selve redekassen skal kun gøres ren når den ikke kan klare mere.

Grenene inde i buret bør skiftes et par gange årligt. Hvis du ikke vil klippe i grenene i haven, kan man som regel skaffe afklippede grene andre steder fra. Vær dog opmærksom på at det skal være usprøjtede grene, da jordegernet ikke har godt af sprøjtemidlerne, og de ligefrem kan have en livstruende effekt på dyret. Du skal heller ikke vælge grene som har stået for tæt på en traffikeret vej. Tjære, smog, med videre – bliver ophobet i grenene. Det har jordegernet heller ikke godt af.